Draugets billetshop 3

Fin Alfred & Morten Alfred Høirup

Torsdag d. 7. oktober Kl. 20:00
Adelers Huse
Adelers Plads 6, 
4540 Fårevejle

Entré: 120 kr.

billetdk
  

Billet kan også bestilles på billet@drauget.dk

Fin Alfred - Drauget.png

FIN ALFRED LARSEN - 70 år med sange fra land og by

I 1949 gav den unge københavnske rengøringskone, Julie Larsen, sin 10-årige søn en gammel banjo og lovede ham en krone hver gang han lærte en ny sang. I 2019 fejrer Fin Alfred både 80 års fødselsdag, 70 år med sangene og musikken, og sit spritny jubilæumsalbum "Fin Alfred - 70 år med sange fra land og by".

”Sangeren, musikeren og komponisten Fin Alfred er københavner med stort K, men han er også en vidt berejst musiker med stor respekt for de omkringrejsende håndværkere (naverne), gårdsangeren, klunserne og kulsvierne og i det hele taget med et stort hjerte for småkårsfolk, som virker ægte” – Jyllands-Posten

 

Fin Alfred har en lang og spændende karriere som sanger, folkemusiker og traditionsbærer bag sig. Han var medstifter af bandet Den Røde Lue, og grundlægger af De Dysted Spillefolk. Blandt de musikalske samarbejdspartnere ses folkesangeren Cæsar, dirigent Ejnar Kampp (Tingluti), saxofonist Hans Leonardo Pedersen m.fl.

I 2002 modtog Fin Alfred en Danish Music Award for ”Årets Danske Vise Album”. Det var for albummet ”Håndværkersange og Skæmteviser fra København og Omegn”. Desuden har han udgivet sømandssange, soldaterviser, børnesange og meget andet, og i oktober 2019 udgav han det elektroniske jubilæumsalbum "Fin Alfred - 70 år med sange fra land og by", som bl.a. findes på Spotify.

I disse år rejser Fin Alfred rundt og optræder med sin helt unikke samling af viser. Med dem fortæller han historierne om smedene, murerne og de andre stolte håndværkere, men også om Bombardine, Klunser-Niels, Olsen fra Hauser Plads, Landsoldaten, og Skøn Anna og hendes sømand.

Og ikke nok med det, Fin Alfreds repertoire rummer også landarbejderviser, gårdsange, soldatersange og en vifte af gamle frimodige sange som han har lært i sin barndom og ungdom i det indre København. Fin Alfred:

- Kun få af de her sange er at finde i sangbøgerne, det er sange der udspringer fra og overlever på arbejdspladserne, og alle steder hvor københavnerne mødes. Derfor er de blevet en naturlig del af min ”sangskat”. Jeg har samlet sangene op i det miljø jeg har levet i, altså vandrebevægelsen, naverne, håndværkerne, søfolkene som min familie bestod af, men også på trappegangene hvor vi sad og sang da vi var børn. Vandreturene vi tog senere betød meget. Jeg vandrede i Danmark, Tyskland, Italien, Spanien, i hele Vesteuropa. Vi tog den gamle naverrute og det var Schuster, ”Saltsyre”, ”Tante”, Cæsar og ”Balalejka-Ole”.”

Fin Alfred har i årenes løb optrådt flere gange på bl.a. Tønder Festival, Skagen Festival, Musik over Præstø Fjord Festival, Nyhavn Festival, Ballerup Kræmmermarked, Eventyrenes Klub, Godtfolk Festival (Fanø), Land & Folk Festival, Ullerup Kræmmermarked, Spøttrup Middelaldermarked, Kerteminde Havn, Dragør Festival, Arbejdermuseet i København, Hagges Musikpub (Tønder), Malmø Folk Festival osv.

 

Politiken skrev;

”Fin Alfred har en instinktiv sans for at aflevere sangene med en fin blanding af loyalitet og robust humor. Her er tale om dansk folkelighed i sin mest ægte og spillevende form. Anbefales både til dem der kan huske disse sange, og til dem der aldrig har hørt dem".

Generalforsamling

Generalforsamling mandag d. 4. oktober kl. 19:30
Hørve Medborgerhus,
Nørregade 14,
4534 Hørve.

Program forår 2022 Forår


Tide Lines
Fredag d. 28. januar
Vallekilde-Hørve Kultur & Idrætscenter
Tide lines Drauget




 

Drauget sikrer PULS i Odsherred

Drauget er blandt de 57 nordiske koncertarrangører, som er udpeget til at deltage i Puls, Nordisk Kulturfonds treårige musiksatsning 2017-20.

Puls er et kulturpolitisk udviklingsarbejde, et netværk for koncertarrangører i hele Norden og et støtteprogram, som har til formål at styrke livemusikken i Norden.

Det er i LIVE-musikken og netop i de fælles oplevelser vi får omkring musikken at magien opstår! Derfor er det en fornøjelse at vi i kraft af dette samarbejde har mulighed for, i endnu højere grad at udbrede musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og sammen med publikum udforske det nordiske musik-univers.

20161121 nkf puls web

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond