Draugets billetshop 3

Anders Mikkelsen & Anders Roland

Torsdag d. 4. maj Kl. 19:30
Hørve Medborgerhus
Nørregade 14, 4534 Hørve
Entré: 100 kr.
Billetter købes ved indgangen,
på dette link  eller bestilles på billet@drauget.dk

 

piktogram-kniv-og-gaffel-web

Mulighed for spisning kl.18. Pris pr. couvert: 70 kr.
Lasagne med tilbehør, salat og flute. Efter-ret: Overraskelse med kaffe.

Spisning bestilles senest 27. april.

 Mikkelsen Duo   Folder

Der er lagt op til gode historier, stærke sange og flotte, musikalske oplevelser, når de to danske visesangere går på scenen sammen.

Anders Mikkelsen og Anders Roland kommer fra hver deres del af Danmark, med hver deres musikalske baggrund, og mødes på midten i et unikt samarbejde, som har strakt sig over en lang årrække.

De to kunstneres vidt forskellige temperamenter forenes i et fælles udtryk, baseret på sprøde guitarklange, iørefaldende melodier, humor, kontraster og skæve vinkler. Duoen tiltaler et meget bredt publikum - alle føler sig underholdt, og det kræsne musikpublikum går ikke forgæves.

Mikkelsens lune og hverdagsagtige sange trives fint sammen med Rolands mere lyriske udtryk og enorme kompetencer på guitar og violin. Det hele kædes sammen med gode historier og et smittende menneskeligt overskud.

Anders Mikkelsen
Anders Mikkelsen debuterede på Skagen Festival i sommeren 1987.
Siden da er der løbet meget vand i åen, og Anders har udviklet sig fra en talentfuld fortolker af andres sange til en respekteret sangskriver og historiefortæller.
Anders har optrådt på utallige spillesteder gennem årene, og med sine introduktioner og vedkommende tekster, når han altid langt ud over scenekanten.
Gennem årene har Anders Mikkelsen udgivet i alt 4 CD’er, og i foråret 2009 blev han nomineret til Danish Music Awards ”Folk” med CD’en “Kind Memories”.
Anders Mikkelsen er også kendt som konferencier på Skagen Festivals Havnescene, og han er en værdsat gæst hos Helge Engelbrecht i TV-udsendelserne fra “Sommersang i Mariehaven”.


Anders Roland
Lige fra Hvalsøspillemændene i 70erne har han vandet og gødet rødderne indenfor mange grene af musiklivet – som sanger, sangskriver og komponist - og han er en alsidig akustisk musiker på guitar, violin og flere andre strengeinstrumenter.
Kort efter sangskriverdebuten i 1981 begyndte han sit mangeårige samarbejde med Erik Grip, hvis makker og modstykke han var i lange perioder i 80erne og 90erne.
Tilbage i 1984 begyndte han samarbejdet med guitaristen Finn Olafsson. Med deres lyriske og instrumentale overskud blev de hurtigt landets førende guitarduo, med utallige koncerter og masser af kompositioner for TV, film og radio. Med pauser har deres samarbejde varet ved til i dag, og det sidste af deres foreløbig fem albums ”Blues” blev nomineret til DMA Folk i 2007.
I dag har Anders Roland et fornyet fokus på folkemusikken, der sammen med viserne var hans udgangspunkt, da han for 50 år siden begyndte at optræde.

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond