Finn Irs m. band
Lørdag d. 4. november Kl. 20:00
Aksen, Biblioteket i Asnæs
Centervejen 91
4550 Asnæs
Entré: 100 kr.
Billetter købes på dette link eller bestilles på billet@drauget.dk
Finn Irs har pakket en kuffert med sine allerbedste sange og sat nogle af landets ypperste musikere stævne til en efterårsturne, som vil bringe Finn og hans band vidt omkring på de danske spillesteder. Finn er en klassisk singer-songwriter, med ærmet fuld af charmerende historier om kærligheden og livet, garneret med iørefaldende omkvæd. Det smager lidt af Krebs, Afzelius og Dylan, men er først fremmest Finn Irs. Kendt territorium, men helt nye sange.
Der er ingen kaniner i den hat, som er blevet Finns varemærke i tiden efter X Factor. Mange husker stadig, hvordan Finn og Rie indtog sendefladen på DR, som tiltrængte repræsentanter for de voksne seere, og hvordan duoen helt uden hokus pokus satte musikken i centrum og fortolkede klassikere som Low og Neil Young.
Men nu handler det kun om Finns egne ligefremme, fængende og fine sange. Der er ro på bagsmækken og tid til refleksion. Finn har noget på hjerte. Han har nogle historier i bagagen, som handler om det liv, vi alle sammen lever, på godt og ondt.
Præcis det, kan du opleve på første parket, når Finn og hans sange lægger vejen forbi. Genren er folk-rock! Musikken er leveret med stort musikalske overskud af Finns skønne hold af spitzenklasse-musikere. Vi ses!
Hør Finn Irs "Som den du er" her: https://www.youtube.com/watch?v=mgmmlJQyiJ8