Draugets billetshop 3

Lydom, Bugge & Høirup

Tirsdag d. 28. januar Kl.19.30

Hørve Medborgerhus

Entré: 100 kr.

Billetter købes ved indgangen, på "Place2book" eller bestilles på billet@drauget.dk

Lydom_bugge_hoirup---web.png

Sonnich Lydom (Diatonisk harmonika, mundharpe, sang), Kristian Bugge (Violin), & Morten Alfred Høirup (Guitar, sang), står for en underholdende aften hvor publikum tages med på en rejse gennem folkemusikkens Danmark, med nye og gamle dansemelodier og sange fra Lolland, Amager, København, Thy, Læsø, Vejle og - ikke mindst - Fanø. Vi skal nok også alle sammen, lover de, komme til at være med på et par fællessange, af såvel dem vi kender, som de mere hemmelige af slagsen, og så er der jo alle røverhistorierne fra de mange år på landevejen. 

Sonnich bor i Dragør og er en mester indenfor den irske, fransk-canadiske og ikke mindst den danske folkemusik. Han har i løbet af de seneste 25 år genintroduceret såvel den lille toradede diatoniske harmonika som mundharpen i den danske folkemusik, og musikken fra Fanø, hvorfra Sonnichs familie stammer, har en særlig plads i hans hjerte.

Kristian kommer fra Vejle-egnen, men bor nu i København, og er desuden aktiv i det stærke folkemusikmiljø i Roskilde. Kristian har i mange år studeret musikalske dialekter fra hele Danmark, og spillet til dans og koncert i Danmark og i udlandet, hvor han har høstet stor anerkendelse for sit repertoire og sin måde at spille på. Han modtog i 2011 en Danish Music Award som Årets Danske Folk Artist.

Morten Alfred bor i København hvorfra hans familie også kommer, men er opvokset på det sydlige Lolland. Han har i mange år rejst over store dele af verden med traditionel og nykomponeret musik, og har modtaget en række Danish Music Awards, bl.a. som Årets Danske Folk Komponist. Morten Alfred aktualiserer de gamle sange på sin helt egen personlige måde.

Program efterår 2019


Zenobia

Korskirken i Vallekilde
Lørdag d. 7. december
Kl. 16:00
Entré: 120 kr.

Zenobia Drauget

Drauget sikrer PULS i Odsherred

Drauget er blandt de 57 nordiske koncertarrangører, som er udpeget til at deltage i Puls, Nordisk Kulturfonds treårige musiksatsning 2017-20.

Puls er et kulturpolitisk udviklingsarbejde, et netværk for koncertarrangører i hele Norden og et støtteprogram, som har til formål at styrke livemusikken i Norden.

Det er i LIVE-musikken og netop i de fælles oplevelser vi får omkring musikken at magien opstår! Derfor er det en fornøjelse at vi i kraft af dette samarbejde har mulighed for, i endnu højere grad at udbrede musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og sammen med publikum udforske det nordiske musik-univers.

20161121 nkf puls web

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond