Draugets billetshop 3

Folkeklubben

Fredag d. 20. marts Kl.20.00
Aksen - Kulturhuset i Asnæs
Centervejen 91, 4550 Asnæs
Entré: 160 kr.
Billetter købes ved indgangen,
på "Place2book " eller bestilles på billet@drauget.dk

 

OBS! Pga. en beklagelig fejl er der i Odsherredskysten d. 4. marts kommet til at stå, at koncerten foregår i Cafe Ayse. 
Dette er ikke rigtigt - Koncerten foregår i Aksen - Kulturhuset i Asnæs

Folkeklubben-web

 

FOLKEKLUBBEN
Folk-pop på dansk. Folkeklubben er popsang til den tænkende hjerne og det bankende hjerte.
Det er musik og tekst, der på poetisk vis tagerstilling til den verden, som vers og omkvæd skal genlyde i.


Ude med nyt album
Folkeklubben har sideløbende med en nærmest rekord-hektisk turnéaktivitet indspillet og udgivet det nye album ”Danmarksfilm”, der indeholder 11 sange. Førstesingle og titelsangen ”Danmarksfilm” blev udsendt 7. august, samme
dag som bandet indtog Bøgescenen på Smukfest i Skanderborg. Under overskriften ”Al magt til poesien” fik koncerten og den nye single 5 stjerner og disse ord med på vejen af Ekstra Bladet: ”Trioen bliver bare bedre og bedre (…) En fremragende komposition om at vi skal bevare vanviddet og ikke ende som en nation fri for freaks og filantropi. Og som mere end antydede, at Folkeklubben kun lige er begyndt deres generobring af et fædreland med plads til poesi.”
Se videoen til førstesinglen ”Danmarksfilm” her: https://www.youtube.com/watch?v=cwnTvr97AIY
Se en trailer for albummet her: https://www.youtube.com/watch?v=kwYmmq2RXec&feature=youtu.be

På skuldrene af giganter:
2014 er 150-året for nederlaget i 1864. Den danske identitet og mentalitet, som fulgte af nederlaget, har været et tilbagevendende tema lige siden. Med det nye album står Folkeklubben på skuldrene af blandt andre arkitekten Poul
Henningsen og filminstruktøren Jørgen Leth, der med deres Danmarksfilm (’Danmark’ fra 1935 og ’Livet i Danmark’ fra 1971) satte sig for at undersøge, hvad det vil sige at være dansk. Albummet ”Danmarksfilm” udkom mandag d. 13. oktober på selskabet ArtPeople.

Folkeklubben udgav 15. april 2013 debutalbummet ”Nye Tider. Med radiosingler som den filosofiske ”Tænker Tit”, ’For Pengene’, der forener salmesang, modstandskamp og westernfløjt og undergrundshittet ”Fedterøv”, som har delt
lussinger ud på spillesteder landet rundt og nu roterer på P3, har Folkeklubben for alvor meldt sin ankomst på den danske musikscene. Med sangen ”Bagmænd og Supertanker” har bandet 7 uger i træk ligget som nr. 1 på P3-hitlisten Det Elektriske Barometer, hvilket i juni bevirkede et lille stykke dansk hitliste-historie, da bandet med sangen ”Nye Tider” samtidigt tonede ind på DR’s Dansktoppen. Folkeklubben færdiggjorde i slut-august en lang sommerturné på Tønder Festival og følger i efteråret op med de første spillestedskoncerter efter udgivelsen af ”Danmarksfilm”. Biografi.

Fra Gaden Til Pladen:
Folkeklubben blev dannet i maj 2011 ved et tilfælde. Sangskriver, Kjartan Arngrim introduceres til trommeslager, Rasmus Jusjong til en fest en måned forinden. De mødes igen to uger efter – ved et tilfælde. Jusjong har ad omveje hørt et par af Kjartans sange og foreslår, at de tager ud spiller sammen. Kjartan ringer omgående til sin gode ven, guitaristen Rasmus Dall for at meddele, at han har fundet en trommeslager. To uger senere står de tre unge mænd klar til at indtage scenen i Folkets Park på Nørrebro under navnet Folkeklubben – opkaldt efter den første danske folkplade, ”En Aften i Folkeklubben” med Cæsar, Per Dich og Poul Dissing. Folkeklubben har siden debuten spillet ca. 400 koncerter på alt fra Mændenes Hjem på Istedgade og HusForbisælgernes julefrokost til Voxhall, Vega, Skanderborg og Tønder Festival. De har spillet intimkoncert for Kim Larsen og 7 andre stamgæster på et værtshus i dense. Hr. Larsen kvitterede med klapsalver og 3 øl ”til de tre fedterøve i Folkeklubben." Den foreløbige kulmination kom med debutpladen ”Nye Tider” udgivet april 2013. Og på koncertfronten med totalkoncerten ”En Aften I Folkeklubben” på bandets 3-års fødselsdag d. 23. maj 2014 i et fyldt Store VEGA med Peter Sommer, Stefan Kvamm og Søren Zahle, Wili Jønsson, Alberte, Niels Skousen, Lars Lilholt, Dreamers Circus, Ida Wenøe og filosoffen Thomas Søbirk Petersen som gæsteoptrædende, i en 5 akters forestilling, som sent vil blive glemt.

Diskografi:

Danmarksfilm – Album (ArtPeople, 2014)
Ske Noget Mere – Single (ArtPeople, 2014)
Danmarksfilm – Single (ArtPeople, 2014)
For Pengene – Single (ArtPeople, 2012)
Popsang – EP (ArtPeople, 2012)
Tænker Tit – Single (ArtPeople, 2013)
Nye Tider – Album (ArtPeople, 2013)

 

{youtube}jYRxgAqrmy0{/youtube}

 

 

Program forår 2022 Forår


Tide Lines
Fredag d. 28. januar
Vallekilde-Hørve Kultur & Idrætscenter
Tide lines Drauget




 

Drauget sikrer PULS i Odsherred

Drauget er blandt de 57 nordiske koncertarrangører, som er udpeget til at deltage i Puls, Nordisk Kulturfonds treårige musiksatsning 2017-20.

Puls er et kulturpolitisk udviklingsarbejde, et netværk for koncertarrangører i hele Norden og et støtteprogram, som har til formål at styrke livemusikken i Norden.

Det er i LIVE-musikken og netop i de fælles oplevelser vi får omkring musikken at magien opstår! Derfor er det en fornøjelse at vi i kraft af dette samarbejde har mulighed for, i endnu højere grad at udbrede musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og sammen med publikum udforske det nordiske musik-univers.

20161121 nkf puls web

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond