Draugets billetshop 3

The Folk Factory
Lørdag d. 12. september Kl.20.00
Aksen - Kulturhuset i Asnæs
Centervejen 91, 4550 Asnæs
Entré: 100 kr.
Billetter købes ved indgangen, på "Place2book" eller bestilles på billet@drauget.dk

The Folk Factory - Folder

The Folk Factory er lyden af ærlig vildskab The Folk Factory’s musik er stemningsfyldte ballader og folkrock numre drevet frem af et hæsblæsende akkompagnement af banjo, guitar, harmonika og mandolin, som får vildskaben op i én. Musikken er resultatet af et stærkt fællesskab, hvor hele tre sangere står i front; Morten Fast, Mads Nyland og Jon Bonde Eriksen. Deres unikke klang og særlige intensitet i vokalerne giver bandet en alsidighed, samt en hungren hos publikum efter at høre endnu et nummer.
Bandet udgav i 2013 EP’en ”Go To Sleep”, som fik fem stjerner i GAFFA, mens titelnummeret var i heftig rotation på P4.
”….kvartet(ten) følger tæt i fodsporene på bands som Mumford & Sons, og de har sangene og teknikken til at gøre det…” ( GAFFA)
Den selvbetitlede debutplade, der udkom 22. september 2014, lægger sig stilmæssigt i forlængelse af EP’en, dog med et mere moderne udtryk, hvilket er et resultat af samarbejdet med produceren Brian Mørk Hansen, som har arbejdet med navne som Barbara Moleko, The Minds of 99 og Blaue Blume. Sammen har de fundet en lyd, der på én gang rummer æstetikken fra den traditionelle folk med de håndspillede instrumenter, med en mere nutidig klang, der giver folk’en nyt liv. Pladen er udgivet i samarbejde med DME (CODY, The Savage Rose m.fl.), og flere af sangene, heriblandt 1. Singlen ´If I Fall´ og 2. Singlen ´Stoned´, er ligeledes i rotation på P4
The Folk Factory spillede i 2014 på flere festivaler og har spillet support bl.a. for det skotske band Frightened Rabbit på VEGA (Kbh) og Radar (Aarhus). Bandet er yderligere nomineret til en DMA Folk som ”Årets Nye Talent” – vinderen offentliggøres ved et awardshow 29. november, hvor de ligeledes bidrager med et musikalsk indslag.

Lyt til "If I Fall" her: https://www.youtube.com/watch?v=c-kcR7fZEgg

The Folk Factory:
Jon Bonde Eriksen: 29 år. Leadvokal, guitar, mandolin, tamburin.
Morten Ræbild Fast: 31 år. Leadvokal, banjo, guitar og stående stortromme.
Lasse Hansen: 31 år. Harmonika, keys, kor.
Mads Nyland: 31 år. Leadvokal, banjo, mandolin, bas, hi-hat.

 

Program forår 2022 Forår


Tide Lines
Fredag d. 28. januar
Vallekilde-Hørve Kultur & Idrætscenter
Tide lines Drauget




 

Drauget sikrer PULS i Odsherred

Drauget er blandt de 57 nordiske koncertarrangører, som er udpeget til at deltage i Puls, Nordisk Kulturfonds treårige musiksatsning 2017-20.

Puls er et kulturpolitisk udviklingsarbejde, et netværk for koncertarrangører i hele Norden og et støtteprogram, som har til formål at styrke livemusikken i Norden.

Det er i LIVE-musikken og netop i de fælles oplevelser vi får omkring musikken at magien opstår! Derfor er det en fornøjelse at vi i kraft af dette samarbejde har mulighed for, i endnu højere grad at udbrede musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og sammen med publikum udforske det nordiske musik-univers.

20161121 nkf puls web

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond