Draugets billetshop 3

David Francey
Torsdag d. 24. september Kl.19.30
Hørve Medborgerhus
Nørregade 14, 4534 Hørve
Entré: 100 kr.
Billetter købes ved indgangen, på "Place2book" eller bestilles på billet@drauget.dk


OBS! Der er mulighed for spisning før koncerten. 
Dette bestilles på billet@drauget.dk 
Menu ved denne koncert er Chili con Carne.
Pris for spisning: 60 kr.

David Francey 2

David Francey - fra tømrer til højt skattet sangskriver!

Den skotskfødte canadier David Francey kommer til Danmark på turné i sep/okt 2015.
David Francey forlod byggebranchen for at indspille sit første album Torn Screen Door i 1999, og nu er han en af Canadas mest elskede sangere og sangskrivere. Ti albums er det blevet til i de forgangne 14 år, og med det seneste, So Say We All, føjede han en Canadian Folk Music Award til sin i forvejen tæt pakkede præmiehylde.

David Francey er født i Skotland men flyttede som barn med sine forældre til Canada. Oprindelig var han tømrer, og han gjorde først sin entré på musikscenen i en sen alder - han har dog ikke spildt tiden: Ti albums er det indtil videre blevet til, tre gange har han vundet Canadas fornemste musik pris, JUNO award, to gange har han fået en Canadian Folk Music Award, og i 2008 fik han den prestigefyldte SOCAN Folk Music Award - bare for at nævne nogle af de mange officielle anerkendelser, han har hentet. Men priser eller ej - først og fremmest, så skriver han dog nogle fantastiske sange, der går rent hjem hos de fleste.

Som avisdreng i Ayrshire i Skotland fik han en forsmag på arbejdslivet. Han slugte avisens nyheder med stor appetit og grundlagde en livslang interesse for politik og verdens begivenheder, mens han udviklede den sociale bevidsthed, der danner baggrunden i hans sange.

Da han var 12 år emigrerede han og hans familie til Toronto i Canada. De mange familieudflugter i det sydlige Ontario - med flerstemmig sang i bilen - gav ham en kærlighed til landskaberne, historien og menneskerne i hans adopterede hjemland.
De tætte bånd til Canada og den almindelige canadier voksede gennem Davids blaffeture på tværs af landet, arbejdet på Torontos rangerbanegårde, i Yukons bush og på byggepladserne i Quebecs Eastern Townships. Denne tilknytning skinner i gennem i hans sange om jernbanelinjerne, gårdene og søvejen langs St. Lawrence River. På scenen er David Francey både sanger og historiefortæller. Han er en mand, der udstråler ærlighed og varme, og hans skæve humor og skarpe iagttagelser
kombineret med hans åbenhjertige sangstil har vundet mange loyale fans.

Lyt til en smagsprøve her: https://www.youtube.com/watch?v=b7EWzXV7Ktw&index=2&list=PL6577645C3E297B72

 

Program forår 2022 Forår


Tide Lines
Fredag d. 28. januar
Vallekilde-Hørve Kultur & Idrætscenter
Tide lines Drauget




 

Drauget sikrer PULS i Odsherred

Drauget er blandt de 57 nordiske koncertarrangører, som er udpeget til at deltage i Puls, Nordisk Kulturfonds treårige musiksatsning 2017-20.

Puls er et kulturpolitisk udviklingsarbejde, et netværk for koncertarrangører i hele Norden og et støtteprogram, som har til formål at styrke livemusikken i Norden.

Det er i LIVE-musikken og netop i de fælles oplevelser vi får omkring musikken at magien opstår! Derfor er det en fornøjelse at vi i kraft af dette samarbejde har mulighed for, i endnu højere grad at udbrede musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og sammen med publikum udforske det nordiske musik-univers.

20161121 nkf puls web

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond