Draugets billetshop 3

Songs for Iris
Lørdag d. 14. november Kl.20.00
Aksen - Kulturhuset i Asnæs
Centervejen 91, 4550 Asnæs
Entré: 100 kr.
Billetter købes ved indgangen, på "Place2book" eller bestilles på billet@drauget.dk

SFI - Folder

Songs for Iris er en københavnsk folk/pop kvartet, men grundet deres nordiske sound kunne man ligeså vel placere dem i enten Irland eller Skotland. Begge lande er foretrukne tourdestinationer for bandet, og deres koncerter der i 2011 og 2012 viste sig så succesfulde, at de vender tilbage på en længere tour i 2015. Det ville dog være forkert at beskrive Songs for Iris som en traditionel folkgruppe. Musikken er inspireret af både americana og pop, men hvad der virkelig definerer orkesterets lyd er de eksperimenterende vokalarrangementer imellem Heidi Mattssons lyse sopranstemme og de to herrerstemmer, Jakob Ambeck Vase og Mads Nyland. Sangernes forenede klang kan noget helt specielt, og akkompagneres smukt af 6-strenget og 12-strenget guitar og af bas og cajon.

Som publikum venter der dig en stor musikalsk og lyrisk oplevelse. De originale sange byder på både dybe tanker omkring livet og kærligheden med hang til udforskning af det melankolske og på letsindige og humørfyldte fortællinger. Bandet kommer helt ud over scenekanten, og venskabet imellem medlemmerne skinner igennem i form af de mange anekdoter og til tider drillende provokationer, som sker på scenen. En koncert med Songs for Iris er både drømmende, nærværende, intens og energisk.

Baggrund
De tre sangere mødte hinanden mens de studerede Musikvidenskab på Københavns Universitet, og fandt hurtigt ud af, at de delte en passion for irsk folkemusik og specielt den traditionelle countrymusiks klassiske trestemmige vokalharmonier.
Der gik et par år, hvor medlemmerne arbejdede med andre projekter og den fælles passion kun blev udlevet igennem forskellige jams på de københavnske scener, men efter gentagne opfordringer fra deres omgivelser valgte bandet at indspille EP'en Tales & Lies, der udkom d. 2. feb. 2012. Tales & Lies bragte bandet mange koncerter heriblandt opvarmning for CODY og Hanne Boel samt airplay med singlen 'Fighting Life Alone' på de danske og irske radiostationer.

Ydermere muliggjorde EP'en, at sangerinden I bandet kom med i det prestige-fyldte projekt Udenfor Sæsonen, hvor hun har delt scene med Steffen Brandt, Annisette, Per Vers, Gustaf Ljunggren og Cæcilie Trier.


NU
Songs for Iris udgav deres debutalbum Let's Begin d. 2. februar 2015 og holdt releaseparty på Bartof Station d. 5. Februar. Førstesinglen Less Hollow udkom 8. september og har siden da haft airplay på danske stationer som P4 og P5. Andensinglen Valleys over Mountains udkom på nytårsdag, hvor også den tilhørende video blev udgivet på youtube. Videoen er lavet i samarbejde med Julie Malmstrøm og handler om, hvordan man selv kan præge sit liv i en positiv retning. Dette udspiller sig i en festlig parade gennem Nørrebro og med en dansescene, hvor man oplever den populære swingdans Lindy Hop. Et friskt pust i den ellers kolde og grå vintertid. Sangen er nu i rotation på p4 og p5.

Hvem er Iris?
Iris er Heidi Mattssons bedstemor. Hun var den første til at inspirere sangskriveren til at skrive sine egne sange, og hver gang Heidi besøgte Iris medbragte hun et gammelt kassettebånd med sin egen musik. Da Jakob uafhængigt foreslog bandnavnet Songs for Iris virkede det hele til at gå op i en højere enhed, og bandet viderefører på en måde denne gamle tradition.

Live setup
Heidi Mattsson – Vokal og Akustisk guitar
Mads Nyland – Vokal og Akustisk 12-strenget guitar
Jakob Ambeck Vase – Vokal og Cajon
Torben W. Pedersen – Bas
Gertrud Joyce Borchsenius - Violin

Lyt til Songs for Iris her: 


https://www.youtube.com/watch?v=dorAcMWafts

https://www.youtube.com/watch?v=Z6_c5sZR7Dk


https://www.youtube.com/watch?v=Ma0KnhNGg5Y

https://www.youtube.com/watch?v=2pSiKiA-ZIs

 

Program forår 2022 Forår


Tide Lines
Fredag d. 28. januar
Vallekilde-Hørve Kultur & Idrætscenter
Tide lines Drauget




 

Drauget sikrer PULS i Odsherred

Drauget er blandt de 57 nordiske koncertarrangører, som er udpeget til at deltage i Puls, Nordisk Kulturfonds treårige musiksatsning 2017-20.

Puls er et kulturpolitisk udviklingsarbejde, et netværk for koncertarrangører i hele Norden og et støtteprogram, som har til formål at styrke livemusikken i Norden.

Det er i LIVE-musikken og netop i de fælles oplevelser vi får omkring musikken at magien opstår! Derfor er det en fornøjelse at vi i kraft af dette samarbejde har mulighed for, i endnu højere grad at udbrede musikoplevelser af høj kunstnerisk kvalitet og sammen med publikum udforske det nordiske musik-univers.

20161121 nkf puls web

Drauget støttes af:

     Logo NordiskKulturfond